Sådan er rapporten blevet til›
Jeres elever har givet en masse meget værdifulde svar i det spørgeskema, som I har ladet dem svare på, og med denne rapport har jeg forsøgt at gøre de svar og holdninger så tilgængelige som muligt.
Jeg har udviklet en analyse-ramme til at kigge på disse data, hvor jeg meget nøje har defineret, hvordan jeg tolker data og hvilken forskning, jeg læner mig op ad. Derefter har jeg fået hjælp af en AI (Claude) til at skrive formuleringerne i rapporten, styret af mit framework og min tone, og derefter er alt gennemgået og redigeret af mig. Alle tal er beregnet direkte fra elevernes besvarelser og efterprøvet mod rådata.
Jeg har gjort det på denne måde, for at så mange som muligt kan få glæde af de mange værdifulde data i spørgeskemaerne, og rapporten er tænkt som et oplæg til samtale, ikke en facitliste. Den viser sammenhænge, ikke årsager, og den er et billede af, hvad eleverne selv fortæller.
Selv om jeg er grundig og har kigget slutproduktet igennem, kan det være at der er sket en fejl. Derfor opfordrer jeg til at kigge efter i de rå data, før I tager store beslutninger på baggrund af spørgeskemaet.
God læselyst!
Har du feedback på rapporten eller har du fundet fejl? Skriv til mig (info@sorenhebsgaard.dk).
Linserne deler alle grafer op efter de valgte grupper, og der kan vælges op til to linser samtidig, fx Køn og Årgang. Med knapperne under linserne kan enkelte grupper vises eller skjules. Kombinationer med under 30 svar vises ikke – tallene ville være for usikre til at bygge noget på. «Andet» (køn og årgang) og «Ved ikke» (fagligt niveau) indgår i «Alle elever», men vises ikke som egen gruppe. Vær varsom med gruppen «Under middel» på fagligt niveau: den tæller 23 elever, så ét svar flytter tallet med flere procentpoint. Linserne viser sammenhænge, ikke årsager.
- Uden for skolen fylder det praktiske. At bruge AI som en hurtigere måde at søge på genkender 81%, og hjælp til hverdagsting som indkøb og planlægning følger efter.
- En mindre gruppe, 10%, bruger slet ikke AI uden for skolen.
- Forbeholdene handler om eleverne selv. 48% har sat kryds ved «Jeg er bange for at blive doven eller dum af det» – med en tydelig kønsforskel, som I kan se med linsen ovenfor.
- Hvor meget af det, eleverne bruger AI til, kender I til som skole?
Hvad AI bliver brugt til uden for skolen›
Spørgsmålet, som eleverne så det: «Hvad bruger du jævnligt AI til uden for skolen? (Vælg alle der passer)»
Det praktiske fylder. At søge efter ting ligger klart højest, og hjælp til hverdagsting som indkøb og planlægning følger efter. De kreative former (billeder, musik, redigering) og det at hyggesnakke med AI ligger lavere. Drengene ligger højere på det at eksperimentere med, hvad AI kan; pigerne på at hyggesnakke med den. Skift linsen ovenfor for at se det.
Sp.18. Flere svar muligt: hvert tal er andelen af elever, som har sat kryds ved netop dét udsagn. Base = de elever, der besvarede spørgsmålet, n=344.
Elevernes forbehold over for AI›
Spørgsmålet, som eleverne så det: «Sæt kryds i alle ting, som du er enig i»
Bekymringen handler om, hvad AI gør ved eleven selv. Knap halvdelen har sat kryds ved «Jeg er bange for at blive doven eller dum af det». Det at miste forbindelsen til det, man laver, klima og miljø og det at synes, AI er skræmmende, ligger derefter, tæt på hinanden. Omtrent hver tredje har sat kryds ved «Ikke noget af ovenstående» og har altså ingen af de nævnte forbehold.
Sp.19. Flere svar muligt. Base = de elever, der besvarede spørgsmålet, n=338. «Ikke noget af ovenstående» er taget med, fordi alle de øvrige udsagn beskriver forbehold.
- Den hyppigste grund til at bruge AI er faglig: 82% peger på, at AI forklarer stoffet, så de forstår det bedre.
- AI er med i alle dele af skolearbejdet – også i timen. Omkring fire ud af ti bruger det ofte eller næsten altid, uanset om det er til afleveringer og lektier, i undervisningen eller i gruppearbejde.
- 30% lader AI løse det meste af en skoleopgave hver uge eller oftere, mens 25% svarer «Aldrig».
- 66% har sat kryds ved, at der er mange, som får gode karakterer for opgaver, hvor AI har lavet det meste. Det er et udsagn om, hvad eleverne ser omkring sig.
- Hvad ville I gerne have, at eleverne brugte AI til, og ved de det?
Hvor meget AI fylder i skolearbejdet›
Hvor lang tid eleverne bruger på lektier
Spørgsmålet, som eleverne så det: «Hvor lang tid bruger du i gennemsnit på lektier og forberedelse om dagen?»
Lektietiden er kort for et flertal. 42% angiver et kvarter eller mindre om dagen, og en tredjedel angiver omkring en halv time. Drengene ligger tydeligt højere end pigerne i den korte ende. Spørgsmålet siger ikke noget om, hvor meget af tiden AI er med.
Sp.6. Enkeltvalg, n=350. «Ved ikke» står sidst.
Hvornår i skolearbejdet AI kommer i spil
Spørgsmålet, som eleverne så det: «Hvor tit bruger du AI til: afleveringer og lektier · i timen, i undervisningen · når vi arbejder i grupper»
Forskellen mellem de tre situationer er påfaldende lille. 41% bruger ofte eller næsten altid AI til afleveringer og lektier, og næsten lige så mange gør det i timen og i gruppearbejde. AI er altså ikke kun et redskab til arbejdet derhjemme – det er også med, mens undervisningen foregår.
Sp.7. Tre enkeltvalg med samme svarskala, n=347. «Ofte» i teksten dækker svarene «Ofte» og «Næsten altid».
Hvor tit AI løser det meste af en opgave
Spørgsmålet, som eleverne så det: «Hvor ofte lader du AI løse det meste af en skoleopgave for dig?»
Fire ud af ti svarer «En gang imellem», og en fjerdedel svarer «Aldrig». Tilsammen svarer 30%, at det sker hver uge eller oftere. Det er et mindretal, men et mindretal der fylder, fordi det handler om opgaver, der bliver afleveret og vurderet. Piger og drenge ligger her tæt på hinanden.
Sp.10. Enkeltvalg, n=332. «Ved ikke» står sidst. De tre spørgsmål her har hver sin base og vises derfor hver for sig.
Hvad AI bliver brugt til i skolen, og hvorfor›
Hvad AI bliver brugt til
Spørgsmålet, som eleverne så det: «Hvad bruger du jævnligt AI til, når du laver skolearbejde? (Vælg alle der passer)»
Væsentligt flere genkender de tre udsagn, der ligger omkring selve arbejdet med opgaven, end de øvrige: ideer, feedback på noget eleven selv har skrevet, og overblik og struktur. Derefter kommer to udsagn af en anden slags. 46% bruger AI til at opsummere tekster i stedet for at læse dem, og 20% lader den skrive første udkast til tekster.
Sp.8. Flere svar muligt. Base = de elever, der besvarede spørgsmålet, n=343.
Elevernes grunde til at bruge AI
Spørgsmålet, som eleverne så det: «Hvorfor bruger du AI til skolearbejde? (Vælg dem, som er væsentlige grunde for dig)»
Den hyppigste grund er faglig. 82% peger på, at AI forklarer stoffet, så de forstår det bedre – langt flere end nogen anden grund. Derefter kommer «Det sparer tid og kræfter» og to grunde, der handler om rummet i klassen: at man ikke vil sige noget forkert i timen, og at det er nemmere end at spørge læreren.
Sp.9. Spørgsmålet måler direkte «hvorfor», og udsagnene kan derfor læses som grunde. Flere svar muligt. Base = de elever, der besvarede spørgsmålet, n=344. De to spørgsmål har hver sin base og vises hver for sig.
- Hvad skal der til, for at det bliver lige så nemt at spørge læreren som at spørge AI?
Hvad eleverne gør med de svar, de får›
Spørgsmålet, som eleverne så det: «Når du bruger AI til skolearbejde, hvad gør du så? – Jeg læser svaret igennem for at se, om der er noget, der ikke passer · Jeg tjekker efter et andet sted, om oplysningerne er rigtige · Jeg bruger svaret, som det er · Jeg afleverer noget fra AI, jeg ikke helt har forstået»
Næsten tre ud af fire læser for det meste svaret igennem for at se, om der er noget, der ikke passer, og 41% tjekker for det meste efter et andet sted. I den anden ende er det få, der for det meste bruger svaret, som det er – men 27% gør det en gang imellem, og noget lignende gælder det at aflevere noget fra AI, man ikke helt har forstået.
Sp.17. Fire enkeltvalg med samme svarskala, n=346. «For det meste» i teksten er svarkategorien af samme navn.
Karakterer, snyd og faglig værdi›
Elevernes udsagn om AI, karakterer og snyd
Spørgsmålet, som eleverne så det: «Sæt kryds, hvis du er enig»
To ud af tre har sat kryds ved, at der er mange, som får gode karakterer for opgaver, hvor AI har lavet det meste. Det er et udsagn om, hvad eleverne oplever omkring sig, ikke om deres egen praksis. En del genkender også, at AI kommer til at hjælpe for meget, uden at det var meningen. 26% holder sig fra AI i skolearbejdet af frygt for at blive anklaget for snyd – andelen er højere på 2. år end på 3. år.
Sp.11. Flere svar muligt. Base = de elever, der besvarede spørgsmålet, n=344. Udsagnene er gengivet i skemaets ordlyd.
Om AI gør eleverne fagligt dygtigere
Spørgsmålet, som eleverne så det: «Hvor enig er du i: «AI gør, at jeg bliver fagligt dygtigere»?»
41% er enige eller meget enige i, at AI gør dem fagligt dygtigere, mens 18% er uenige eller meget uenige. Den næststørste gruppe lander på «Hverken eller». Drengene er tydeligt mere enige end pigerne – skift linsen ovenfor.
Sp.12. Enkeltvalg, n=346. «Ved ikke» står sidst. De to spørgsmål har hver sin base og vises derfor hver for sig.
- Ved eleverne, hvad der sker, hvis de er i tvivl om, om de har brugt AI for meget i en opgave?
- 70% oplever, at lærerne selv bruger AI i undervisningen en gang imellem eller som noget almindeligt – andelen er højere på 3. år end på 2. år.
- Omkring hver tredje oplever, at lærerne viser, hvordan man bruger AI fornuftigt, og omtrent lige så mange, at lærerne laver opgaver, der er svære at løse med AI.
- 66% er enige eller meget enige i, at skolen og lærerne har gjort det tydeligt, hvad man må bruge AI til, og hvad man ikke må.
- 79% svarer, at de ikke har fået adgang til en AI, der er lavet til at lære med.
- Eleverne oplever tydelige regler – men hvor møder de i praksis nogen, der viser dem, hvordan man bruger AI fornuftigt?
Hvad eleverne oplever, at lærerne gør›
Tre ting, lærerne kan gøre
Spørgsmålet, som eleverne så det: «Lærerne bruger selv AI i undervisningen · Lærerne viser, hvordan man bruger AI fornuftigt · Lærerne laver opgaver, der er svære at løse med AI»
Eleverne oplever i højere grad, at lærerne selv bruger AI, end at de viser eleverne, hvordan man bruger den fornuftigt: 70% mod 32%. Opgaver, der er svære at løse med AI, opleves i samme omfang som vejledningen – og her svarer godt hver femte «Ved ikke».
Sp.13. Tre enkeltvalg med samme svarskala, n=346. «Ved ikke» står sidst i hver søjle. Tallene i teksten dækker svarene «Det sker en gang imellem» og «Det er almindeligt».
Om rammerne er tydelige
Spørgsmålet, som eleverne så det: «Hvor enig er du i: «Skolen og lærerne har gjort det tydeligt for mig, hvad jeg må bruge AI til, og hvad jeg ikke må bruge det til»?»
To ud af tre er enige eller meget enige i, at rammerne er tydelige, og kun 9% er uenige. Det er værd at bemærke sammen med svarene ovenfor: reglerne ser ud til at være nået ud til eleverne, mens vejledningen i fornuftig brug opleves sjældnere.
Sp.14. Enkeltvalg, n=344. «Ved ikke» står sidst.
Om lærerne har styr på, hvor meget AI fylder
Spørgsmålet, som eleverne så det: «Har lærerne styr på, hvor meget eleverne bruger AI til at løse skoleopgaver?»
Svarene deler sig i tre nogenlunde lige store grupper: at lærerne tror, det er mindre, end det er – at de tror, det er mere – og at de har ok styr på det. Eleverne er altså langt fra enige om, hvor godt lærerne ser, hvad der foregår.
Sp.15. Enkeltvalg, n=346. «Ved ikke» står sidst. De tre spørgsmål i kortet har hver sin base og vises derfor hver for sig.
- Kan vi i lærerkollegiet blive enige om nogle få fælles måder at vise fornuftig AI-brug på, som eleverne møder på tværs af fag?
Om skolen har en AI, der er lavet til at lære med›
Spørgsmålet, som eleverne så det: «Nogle skoler giver eleverne adgang til en AI, der er lavet til at hjælpe med at lære (fx Miira eller SkoleGPT). Hvad passer på dig?»
Fire ud af fem svarer, at de ikke har fået sådan en, og 12% ved det ikke. Den lille gruppe, der svarer, at skolen har en, deler sig mellem at bruge den og at bruge en almindelig chatbot i stedet.
Sp.16. Enkeltvalg, n=346. «Det ved jeg ikke» står sidst.
- Omkring hver tredje har prøvet at bruge AI som terapeut eller coach (33%) – flere piger end drenge.
- 27% har delt ting med AI, som de ikke ville sige til et menneske.
- De romantiske og erotiske samtaler ligger lavt (6%), mens 24% har fået AI til at skrive en besked til en date eller kæreste.
- Er det her noget, eleverne overhovedet regner med, at de voksne på skolen ved noget om?
AI som samtalepartner, og AI i forholdet til andre›
AI som samtalepartner
Spørgsmålet, som eleverne så det: «Har du nogensinde talt med AI, som om det var en ven? · talt med AI, fordi du ikke havde andre at tale med? · brugt AI som terapeut eller coach? · delt ting med AI, du ikke ville sige til et menneske?»
Terapeut- og coach-rollen er den mest genkendte af de fire: omkring hver tredje har prøvet den, og derefter kommer det at dele ting med AI, man ikke ville sige til et menneske. Det at tale med AI, fordi man ikke havde andre at tale med, genkender 12%. Pigerne ligger højere end drengene på flere af udsagnene her.
AI, kærester og dates
Spørgsmålet, som eleverne så det: «Har du nogensinde haft romantiske eller erotiske samtaler med AI? · fået AI til at skrive en besked til en date eller kæreste?»
De to udsagn ligger langt fra hinanden. At have romantiske eller erotiske samtaler med AI genkendes af få. At få AI til at skrive en besked til en date eller kæreste genkendes af omkring hver fjerde.
Sp.20. Seks enkeltvalg med samme svarskala, n=339. De vises i to grupper, fordi de måler forskellige ting. «Prøvet det» i teksten dækker svarene «Har prøvet det» og «Det gør jeg tit». «Ved ikke» står sidst i hver søjle.